Hund og baby

Jeg har som mange andre unge mennesker anskaffet mig hunde før jeg overhovedet tænkte på at få børn. De hunde blev hurtigt min hobby, og min helt store passion.  Min første hund som jeg købte for mig selv i mit ” voksen liv” var min lille jack russel terrier Ace. Hende lærte jeg utroligt meget af, og hun var også den første hund jeg gik til konkurrencer med.

Derved blev min interesse for at gå til forskellige lydighedskonkurrencer med mine hunde vagt.

Efterfølgende har jeg fået mine to border collier Aicha, og Novak, som jeg begge er glad for at træne med, og går til konkurrencer med, og alt i alt bruger meget af min  fritid på. 

Der er mange i min omgangskreds der ikke helt forstår min store passion for de dejlige hunde, men heldigvis har jeg også funder nogle træningskammerater, der i lige så stor grad nyder at brug deres fritid på at arbejde med deres hund.

Da jeg så for et år siden, kunne fortælle hele verden at nu ventede jeg og min kæreste os, så begyndte alle mulige menneskers råd og gode meninger at komme til syde. Dette var dog vel og mærke de mennesker der ikke har samme passion for hunde som mig.  Det var bemærkninger som ” så skal du vel af med hundene, for min kammerart kunne ikke klare at have baby og hund” ” bare vent til babyen kommer, så mister du interessen for dine hunde”     ” åhh, det bliver dyrt for jer med baby og hund” ” Hvad vil du gøre hvis din baby får allergi over for hundene, det er der jo mange der får”, og jeg kunne blive ved.

Alt dette satte selvfølgelig et NEGATIVT spor i  mig med hensyn til andres folks meninger, og deres råd var overhovedet ikke nogen jeg kunne bruge til noget.

Jeg måtte ligge en plan, for jeg havde jo en hvalp, jeg ville gøre klar til konkurrencer allerede til efteråret. Jeg vidste godt det kunne blive svære det første stykke tid med at have tid til baby at og at lægge mange timer i træningen med Noavk.

Heldigvis kunne jeg jo se at mange af mine træningskammerarter både havde hunde og børn så, helt idioti var mine planer jo ikke.

Jeg gjorde rigtig meget ud af Novaks træning mens han var hvalp og jeg ikke var for stor om maven, og gangbesværet. Det blev til træning næsten hver dag, og undervisning flere gange om ugen.

Heldigvis havde jeg en nem graviditet, så jeg kunne træne med Novak ind til to dage før jeg fødte og min lille datter så dagens lys.

I perioden op til min lille datter kom til verden, havde jeg også meget fokus på at hundene vænnede sig til f.eks. kravlegården, barnevogn, liften og hundenes kurv blev flyttet til en andet sted i soveværelset, da vuggen skulle stå hvor de sov.

Selvfølgelig vil jeg ikke kunne undgå, at der kom til at gå tid fra hundene når der kom en lille til verden, men jeg ville prøve at finde løsninger på det.

Da min lille pige kom hjem til hundene for første gang, så skulle der en ny tilvænning til for alle parter. Hundene blev præsenteret for den lille ny, ved at jeg satte mig i en stol sammen med min datter, og så fik hundene lov til at snuse til hende stille og roligt. Alt hvad jeg lavede sammen med min datter blev positivt for mine hunde. De blev snakket med og fik opmærksomhed før og efter min datter blev, f.eks. ammet, pudslet eller bare hygget med.

Jeg sørgede hele tiden for at mine hunde ikke kan komme til at gøre noget ved min datter som jeg ikke vil have, ved f.eks. lægge hende i sin kravlegård når hun skal lege, sørge for at hundene ikke kommer helt op i ansigtet på hende, når de vil hilse på hende.

Hundene fandt hurtigt ud af at når barnevognen kommer frem, så er sandsynligheden for at de skal med ud på gåture stor. Min datter har hurtigt lært at der bliver kørt tur i barnevognen både på marker og i skov. I dag er den letteste måde at få hende til at falde i søvn på, at køre en god bumletur i barnevognen.

For mig og hundene, er der kommet en god rytme i hverdagen, og jeg har ofte min datter med når jeg træner hundene. Jeg kan kun anbefale at der findes en daglig rytme i hverdagen, hvor hundene også bliver tilgodeset.

I hverdagen laver jeg også træning med Novak inde døre, for at der hele tiden bliver lavet noget sammen med ham. Selv om vi bor i en lille lejlighed, kan der sagtens trænes næsepind, stillingsskift og plads. Det gælder bare om at finde 5 min. hvor det trænes, og ofte er det når min lille pige er blevet lagt i seng for natten.

Selvfølgelig er det lettere at have hund når der ikke også er et barn, men med den rette indstilling og planlægning, så kan man sagtens nyde at have hunde og baby.

Potedask Clara

Teenagerhund

Fra hvalp til teenager.

Når man ser sin kommende hvalp for første gang, er den jo bare det sødeste man nogen sinde har set. Det er lige meget om det er en chihuahuahvalp på 500 g eller grand danois hvalp på flere kg. , så er den bare så sød og nuttet, selv om den lige har spist hjørnet af en tæppe. 

Når vi får den hjem, så står vi gerne tidligt op om morgenen for at den komme ud og tisser, og der er købt rodalon ind til hvis den skulle komme til at tisse inden for.

Hvalpen er meget opmærksom på hvor vi går, og den vil være med over alt. Vi kan næste ikke vente til den vågner igen, når den først er faldet i søvn, og er det flere familiemedlemmer, så skal der nærmest trækkes et nummer i rækken for at få lave til at kæle, lege og gå tur med hvalpen.

Hverdagen er fyldt op med sjov og ballade fra den lille hvalps side.

Når man går til hvalpetræning/motivation med hvalpen er den bare SÅ lydig at det kan være svært at få armene ned. Det der også er så skønt med den lille hvalp, er at den er som en blank bog, hvor alt hvad vi lærer den bliver skrevet ind på siderne. Hvalpen er nysgerrig og klarer hele varden med oprejst pande.

Der er selvfølgelig forskel på hvordan og meget man træner og socialisere sin hvalp, men lige meget hvad, så er det noget der skaber et godt bånd mellem hund og ejer, hvis det bliver gjort på den rigtige måde.

Månederne går og den lille hvalp vokser for hver dag, og der kommer ændringer i hverdagen.

Lige med et, så er det som om at den lille søde hvalp har glemt ALT hvad den har lært. Det er som om at den ikke kan huske en disse,  og at den har gulerødder i ørene.

Den ene dag er den sød og opmærksom på turen, den anden dag er den en bandit der løber væk i skoven for at komme hen til en anden hund, og ikke har den fjerneste ide om hvad signalet, til en ellers meget let øvelse betyder.

Agh, hvor har jeg bare selv stået med en meget øretæveindbydende unghund, og tænkt ”du er billigt til salg i dag”.

Unghundealderen, kommer til udtryk lidt forskelligt fra hund til hund, men der er ofte lidt fællesnævnere. Alderen hvor hunden bliver teenager varierer også har race til race. Ofte er små racer hurtigere i teenageralder end store racer. Alderen er ca. fra 5-6 mdr. til 8-10 mdr.

Det der sker når ens lille  søde hvalp blive til teenager er at hormonerne raser rundt i kroppen på den, og de sidste fysiske ændringer i hjernen er ved at ske. Det vil sige, at hunden fysisk ikke kan høre efter, og at den søger grænser for at afprøve sig selv.

Er det en hanhund, så er den begyndt at få interesse i at reproducere sig selv. Så er der en løbsk tæve i nærheden, så lægger den alt fornuft fra sig, og er kun interesseret i den løbske tæve.

Er det en tæve man har, så vil hun være ved at skulle gå i løb, og alt den fornuft hun havde engang, vil blive brugt til at finde en han hun kan få hvalpe med. Hormonerne vil også rase i hendes krop før hun kommer i løb, og som ved hanhunden vil det ofte ske fra den ene dag til den anden.

I den periode hvor hunden er unghund, vil der være flere gange hvor man skal vælge sine kampe med omhu. Det gælder om at have en god relation til hunden når den kommer ud på den anden side af unghundealderen.

Har der været for mange konflikter mens hunden var unghund, så vil der for det meste være sket skader på hund ejer relationen, når hunden er kommet over unghundealderen. Det vil sige at hunden har valgt ejeren fra og i nogle tilfælde er hunden opgiver at ejer, fordi den bare er umulig og irriterende.

For at undgå dette kommer til at se, da det kan være svært at rette op på igen, er der nogle forholdsregler man kan tage sig.

Er hunden holdt op med komme hjem når den bliver kaldt på, når den er på gåture, kan det var en ide, at have den i en lang line i en periode. Dette vil gøre at der ikke kommer irritationer over at den ikke kommer, og hunden oplever ikke at den for skældud over noget der er helt naturligt for den. Det kan også være at der er øvelser den sagtens kunne før den kom i unghundealderen, som den fra den ene dag til den anden ikke kan. Her gælder det om at gå lidt tilbage i træningen, eller ikke træne den øvelse i en periode, så man ikke kommer til at presse hunden til et nederlag, og derved skal nogle unødvendige konflikter.

Heldigvis så er denne periode, kun en periode. Fra den ene dag til den anden, vil hunden komme ud af unghundeperioden, og blive den voksne glade hund man har ønsket sig.

Ja, så er der ikke længe til at der flytter en lille hvalp ind på søvejen. Jeg glæder mig som et lille barn til at hente lille Novak hjem. Jeg har allerede tilmeldt ham et hvalpehold, så  han kan komme ud og møde nogle andre hunde i samme alder og forhåbentlig mange andre racer hunde end han selv er.

Her er et lille billede af ham, hvor han er til stævne sammen med sin mor og søskende, og han er bare helt cool, ved at der er mange andre hunde, voksne og ikke mindst børn omkring ham. Han er en hvalp hvor opdrætter har gjort et stort stykke arbejde for at han er rustet til at møde verden, uden sin mor og de andre seks søskende.

Hans forældre er højt præmieret inden for agility og LP lydighed, så nu må vi se hvor langt vi kan komme frem i de verdner

En ting er helt sikkert jeg glæde mig.

God dag og potedask / Clara

Ja så fik jeg endnu en stjerne på himmlen. 

Min dejlige unghund Kiwi, er desværre gået bort i en alder af syv måneder. Hun fik en sen nattetime voldsomme kramper, som vi første troede var et epileptisk anfald. Men det stoppede aldrig og det burde sådanne anfald gøre efter få minutter. Da vi kom til dyrlægen var det for sent og, hun havde meget høj feber og var ikke til at rede. 

Da kramperne var så voldsomme, så er det meget tvivl om hvad det var hun døde af, det er desværre ikke noget vi kan finde ud af, da hun blev sendt til kremering dagen efter. Jeg har fra Ace, min første hund, en jack russel, fået lavet en mindesten og det er jeg også ved at få lavet fra Kiwi. Jeg vil lægge billeder op af armbåndet når det kommer. Jeg synes det er en fin måde at mindes sine afdøde hunde, da de jo bliver en stor del af ens liv. Det er mine i hvert tilfælde og jeg vil aldrig glemme dem. 

En ting er sikkert  Kiwi hun var en ener og, har efterladt et stort tomrum som Aicha heldigvis gør sit bedste for at udfylde. 

Aicha og Kiwi i sneen

Kiwi i sneen

Så kom Kiwi hjem

Lidt om Kiwi.

 

Jeg har jo været så heldig at jeg har kunne følge Kiwi fra hun var ca. to uger, og det har bare været helt fantastisk. At kunne komme hjem til Maria, Kuno og alle deres børn i tide og i utide, for at hygge om en lille hvalp, har bare været en kæmpe gave. Der gik ikke lang tid, før at jeg vidste at Kiwi skulle hjem til mig og min kæreste og bo. Det første jeg faldt for var hendes udseende, det fjæs kunne jeg ikke stå for. Men hendes måde at gribe verden an på, var lige det jeg ledte efter hos min næste hund. Kiwi tager alle udfordringer oppe fra og ned, og lykkes tingene ikke første gang, ja så prøver vi bare igen.

Kiwi er bor nu sammen med min “ gamle” hund Aicha på tre år. Aicha har set Kiwi flere gange om ugen, siden Kiwi var to uger, og de kom sådan set godt ud af det med hinanden. Meeen der er stor forskel på at være på besøg ved en hvalp, og så at den flytter hjem til en.  Den første uge tror jeg ikke Aicha syntes det var den fedeste ide jeg var kommet på, det der med at tage en hvalp med hjem. Men der gik ikke lang tid, før at Aicha og Kiwi begyndte at lege sammen, og nu går der ikke en dag uden at de leger sammen.

 Jeg begyndte at lave lidt træning med Kiwi lige så snart hun kom ind af døre, selvfølgelig bare en lille smule og, som efter min forventning så er hun en meget hurtigt opfattende hund, og der går ikke mange gentagelser før at hun har forstået hvad øvelsen går ud på.

I hverdagen laver vi en masse socialisering, så som at køre med tog balancere på bradepander der bliver løftet, gåture i byen, møde mange andre hunde, snakke med børn og voksne og høre en masse lyde. Jeg har været så heldig at jeg har kunnet tage Kiwi med på arbejde nogle dage, så hun har være at være sammen med psykisk syge mennesker og katte. 

Når vi er ude på gåture følger Kiwi, Aicha i tykt og i tyndt, så det er selvfølgelig også vigtig at de to hunde får en masse turer hver for sig, så Kiwi også lærer at træne og gå tur uden at Aicha er med. Det er også vigtig for mig at jeg kan give Aicha alt den opmærksomhed hun fik før Kiwi kom ind i billedet så hendes livskvalitet ikke bliver mindre, og hendes træning komme til at gå i stå.

Jeg rejser meget til Bornholm da min familie bor der, og Kiwi er for første gang med på den  tur der består af en togrejse på sammenlage 2,15 time, en sejltur på 1,5 time, og køretur på 45 min. Jeg var meget spændt på hvordan hun skulle tage den tur, da hun er en hvalp med meget energi i. Det var en prøvelse for hendes og min tålmodighed, men alt i alt så klarede hun det rigtig godt, uden nogen form for uheld. Det var selvfølgelig også godt at storesøster Aicha var der til at lege lidt med. Jeg var ikke i tvivl om at hun ville klare alle de forskellige transportmidler med stiv pote, for det har vi jo trænet i dagligdagen.

Alt i alt, så er Kiwi bare en helt fantastisk hvalp, og jeg kan ikke sige andet en rosende ord til kennelmutter Maria Mikkelsen, der gør et fantastisk stykke arbejde for at vi hvalpekøbere kan få nogle stærke og sunde hvalpe.

                                                 

Rigtig god vinter og mange potedask

Kiwi, Aicha Clara og Nikolaj

Fra hvalp til danmarksmester

Jeg var så heldig, at jeg for et par år siden fik en kursist på et af mine hvalpehold, der virkelig vidste hvad hun ville med sin hund, der var en skøn border collie hvalp på 9 uger ved navn Tiger. Jeg vidste også at hun efter mit kursus, skulle gå til undervisning hos nok danmarks dygtigste LP (lydighedsprøve) instruktør, så vidste godt jeg ikke ville se mere til hende på mine hold. Jeg har dog stået lidt på sidelinjen og, set hvordan det er gået med Tiger i de mange LP konkurrencer han har deltager i, sammen med sin super dygtige ejer. Jeg modtog et billede forleden med Tiger og en masse blær.

Tiger blev i sommers også danmarksmester og, er kåret som årets LP hund i DKK. Så kæmpe tillykke til dan skønne hund. 

Jeg har nu selv fået en lille border collie og, må da indrømme at det giver blod på tanden at se hvad Tiger og hans ejer har præsteret de sidste par år. Vil det kunne lykkes Kiwi og jeg at komme med i eliten? En ting ved jeg og det er, at det kræver en masse tid til træning og, det skal allerede være i hvalpetiden. Det med at træne en del er ikke noget problem, da jeg jo elsker at bruge tid med min hunde og, det er noget jeg ser meget frem til. 

Selv om Kiwi kun er 10 uger, så træner vi allerede hver dag og, det er dejligt at se der komme fremskridt. Meeen der er lang vej endnu og, det er ikke sikkert at Kiwi bliver en elitehund, men så længe vi begge synes det er sjovt vil jeg gå efter det.

Jeg har også en anden border collie Aicha, som jeg godt har overtaget da hun var tre. Til en start så tænkte jeg at jeg ville gå lydighed med hende, men hun tænder ikke på det. I stedet for vil jeg prøve at nå til tops, i den hundesport der hedder Rally´o. For mig, så gælder det om at finde den sport mine hunde synes er sjovt. Hvis mine hunde synes det er sjovt, så synes jeg også det er sjovt. Det med at lave noget med ens hund og den ikke synes det er sjovt, det er der bare ikke noget ved. 

Så sidder du og tænker, hvad vil min hund synes er sjovt at lave?,  så prøv lidt af hvert. Find noget i begge synes er sjovt, det er jo ikke nødvendigt at konkurrer i det, bare at både du og din hund synes det er sjovt. Jeg synes at alle hunde fortjener at gå til en eller anden for for træning, eller bare blive trænet med til hverdag. De er kloge dyr der trives bedst ved at lave lave noget, hvor de skal bruge deres hoved.

Så kom ud af den varme stue, grib godbidderne og hav en rigtig god tid med din hund. 

Rigtig god træning og potedask Clara, Aicha og Kiwi

Så er der ikke længe til...

Ja, så er der ikke længe til at min lille border collie, Kiwi, flytter ind i det lille hjem. Hun er en skøn lille border collie fra kennel Only Stars, www.onlystars.dk, og lige nu er hun 5 uger. Jeg er så heldig at jeg kan besøge hende flere gange om ugen, da avleren er min veninde, og ikke bor så langt væk fra mig. Det er virkelig et privilege, og en kæmpe oplevelse, at følge sin kommende hvalp, fra den er få uger gammel, til den flytter hjemmefra.
Men et er at besøge hende ved avler, men noget helt andet er når hun flytter ind ved mig. Der er så mange ting man skal huske som hvalpeejer, og det er mange år siden jeg havde hvalp sidst. Jeg har været på det lokale bibliotek, og har lånt politikkens hvalpebog af Christina Ingerslev, så jeg ikke kommer til at glemme noget. Jeg underviser i at træne hvalpe, og rådgiver hvalpeejer, men det er alligevel noget andet at have sin egen hvalp.

Jeg glæder mig også over det at skulle have to hunde, det bliver fantastisk at se de to damer hygge sig, på en måde vi mennesker aldrig vil kunne erstatte.

Med venlig hilsen

Clara Kofod