Hund og baby
Jeg har som mange andre unge mennesker anskaffet mig hunde
før jeg overhovedet tænkte på at få børn. De hunde blev hurtigt min hobby, og
min helt store passion. Min første hund
som jeg købte for mig selv i mit ” voksen liv” var min lille jack russel
terrier Ace. Hende lærte jeg utroligt meget af, og hun var også den første hund
jeg gik til konkurrencer med.
Derved blev min interesse for at gå til forskellige
lydighedskonkurrencer med mine hunde vagt.
Efterfølgende har jeg fået mine to border collier Aicha, og
Novak, som jeg begge er glad for at træne med, og går til konkurrencer med, og
alt i alt bruger meget af min fritid
på.
Der er mange i min omgangskreds der ikke helt forstår min
store passion for de dejlige hunde, men heldigvis har jeg også funder nogle
træningskammerater, der i lige så stor grad nyder at brug deres fritid på at
arbejde med deres hund.
Da jeg så for et år siden, kunne fortælle hele verden at nu
ventede jeg og min kæreste os, så begyndte alle mulige menneskers råd og gode
meninger at komme til syde. Dette var dog vel og mærke de mennesker der ikke
har samme passion for hunde som mig. Det
var bemærkninger som ” så skal du vel af med hundene, for min kammerart kunne
ikke klare at have baby og hund” ” bare vent til babyen kommer, så mister du
interessen for dine hunde” ” åhh, det
bliver dyrt for jer med baby og hund” ” Hvad vil du gøre hvis din baby får
allergi over for hundene, det er der jo mange der får”, og jeg kunne blive ved.
Alt dette satte selvfølgelig et NEGATIVT spor i mig med hensyn til andres folks meninger, og
deres råd var overhovedet ikke nogen jeg kunne bruge til noget.
Jeg måtte ligge en plan, for jeg havde jo en hvalp, jeg
ville gøre klar til konkurrencer allerede til efteråret. Jeg vidste godt det
kunne blive svære det første stykke tid med at have tid til baby at og at lægge
mange timer i træningen med Noavk.
Heldigvis kunne jeg jo se at mange af mine træningskammerarter
både havde hunde og børn så, helt idioti var mine planer jo ikke.
Jeg gjorde rigtig meget ud af Novaks træning mens han var
hvalp og jeg ikke var for stor om maven, og gangbesværet. Det blev til træning
næsten hver dag, og undervisning flere gange om ugen.
Heldigvis havde jeg en nem graviditet, så jeg kunne træne
med Novak ind til to dage før jeg fødte og min lille datter så dagens lys.
I perioden op til min lille datter kom til verden, havde jeg
også meget fokus på at hundene vænnede sig til f.eks. kravlegården, barnevogn,
liften og hundenes kurv blev flyttet til en andet sted i soveværelset, da
vuggen skulle stå hvor de sov.
Selvfølgelig vil jeg ikke kunne undgå, at der kom til at gå
tid fra hundene når der kom en lille til verden, men jeg ville prøve at finde
løsninger på det.
Da min lille pige kom hjem til hundene for første gang, så skulle
der en ny tilvænning til for alle parter. Hundene blev præsenteret for den
lille ny, ved at jeg satte mig i en stol sammen med min datter, og så fik
hundene lov til at snuse til hende stille og roligt. Alt hvad jeg lavede sammen
med min datter blev positivt for mine hunde. De blev snakket med og fik
opmærksomhed før og efter min datter blev, f.eks. ammet, pudslet eller bare
hygget med.
Jeg sørgede hele tiden for at mine hunde ikke kan komme til
at gøre noget ved min datter som jeg ikke vil have, ved f.eks. lægge hende i
sin kravlegård når hun skal lege, sørge for at hundene ikke kommer helt op i
ansigtet på hende, når de vil hilse på hende.
Hundene fandt hurtigt ud af at når barnevognen kommer frem,
så er sandsynligheden for at de skal med ud på gåture stor. Min datter har
hurtigt lært at der bliver kørt tur i barnevognen både på marker og i skov. I
dag er den letteste måde at få hende til at falde i søvn på, at køre en god
bumletur i barnevognen.
For mig og hundene, er der kommet en god rytme i hverdagen,
og jeg har ofte min datter med når jeg træner hundene. Jeg kan kun anbefale at
der findes en daglig rytme i hverdagen, hvor hundene også bliver tilgodeset.
I hverdagen laver jeg også træning med Novak inde døre, for
at der hele tiden bliver lavet noget sammen med ham. Selv om vi bor i en lille
lejlighed, kan der sagtens trænes næsepind, stillingsskift og plads. Det gælder
bare om at finde 5 min. hvor det trænes, og ofte er det når min lille pige er
blevet lagt i seng for natten.
Selvfølgelig er det lettere at have hund når der ikke også
er et barn, men med den rette indstilling og planlægning, så kan man sagtens nyde at have hunde og baby.
Potedask Clara


